.... kan man vist nærmest kalde min tilstand for tiden. Småsyg er jeg også. En dum virus, der slår sig på maven vil ikke rigtig forlade min krop. Jeg går tidligt i seng de fleste aftener ellers har jeg simpelthen ikke energi til at klare mit job. Så strik har lavprioritet i denne tid.
Jeg har vel strikket små 40 cm på Clara Sofie. Det er (synes jeg stadig) et vanvittigt lækkert sjal, men dødsens kedsommeligt er det at strikke. Fionas smock skrider stille og roligt fremad og det ene forstykke er nu færdigt. Næste forstykke er på begyndt også og mønsteret skræmmer ikke mere - har vist endelig knækket koden :)
Nå ja, og så bliver det da også til sokker indimellem. Har planer om at min lille niece og endnu mindre nevø skal have sokker i julegave.
Vi renoverer badeværelse for tiden. Så vi lever i byggerod og -støv. Heldigvis er vores eneste opgave at male derinde, men det er også sin sag. Vi fik malet første gang i går dvs næsten. Havde ikke købt maling nok, men det var nu helt uforskyldt - damen i malerforretningen havde regnet forkert. Men man kan vel kalde det held i uheld. Vi bryder os alligevel ikke om farven, så idag er indkøbt mere maling i en lidt anden farve. Forhåbentlig er den mere succesfuld. I dag er der lagt gulv i badeværelset, så males skal der i morgen. Men træls er det at jeg nu skal passe på vores nye flotte gulv når jeg maler.